
Når et par bliver skilt, er fordelingen af aktiver og gæld ofte et af de mest omstridte spørgsmål. I nogle tilfælde kan en af ægtefællerne forsøge at skjule aktiver for at forhindre, at de bliver delt ligeligt. I andre tilfælde kan ægtefællerne skændes om, hvem der skal betale hvilke regninger eller hvilken gæld. Hvis du skal igennem en skilsmisse, er det vigtigt at forstå, hvordan processen foregår, og hvad du kan forvente. Denne artikel giver et overblik over de økonomiske aspekter af en skilsmisse her i Danmark.
Ægtefælleseje og særeje
Under en skilsmisse er det første skridt at afgøre, hvilke aktiver og hvilken gæld der er ægteskabets ejendom, og hvilke der er særeje. Ægtefælleseje er alle aktiver og gæld, der blev erhvervet under ægteskabet. Dette omfatter ting som familiens hus, biler, møbler og eventuelle fælles bankkonti eller kreditkort. Særeje er alt, der blev ejet af en af ægtefællerne før ægteskabet eller noget, der er arvet eller givet til parret under ægteskabet.
Bodeling
Det næste skridt er at dele den ægteskabelige formue mellem ægtefællerne. Dette sker normalt ligeligt, men der er nogle undtagelser. Hvis den ene ægtefælle f.eks. ejede huset før ægteskabet, eller hvis den ene ægtefælle har arvet ejendom under ægteskabet, kan det være, at denne ejendom ikke deles ligeligt. Hvis der er børn fra ægteskabet, skal deres behov også tages i betragtning. Retten kan bestemme, at familiens hus skal sælges, og at provenuet skal deles mellem ægtefællerne, eller at den ene ægtefælle skal beholde huset, mens den anden ægtefælle skal modtage andre aktiver af samme værdi. Her kan du læse mere om økonomi ved skilsmisse og bodeling.
Gæld
Når et par bliver skilt i Danmark, betragtes al gæld, som de har pådraget sig i løbet af ægteskabet, som ægtefællernes gæld og skal deles mellem ægtefællerne. Dette omfatter ting som kreditkortgæld, realkreditlån og billån. Retten vil normalt beslutte, at denne gæld skal betales af provenuet fra salget af ægteskabets aktiver. Hvis der ikke er aktiver nok til at dække gælden, kan hver ægtefælle være ansvarlig for en del af gælden. I nogle tilfælde kan retten pålægge den ene ægtefælle at betale hele gælden, hvis den er opstået til formål, som begge ægtefæller har haft lige stor gavn af, f.eks. et boliglån. Hver sag afgøres imidlertid på baggrund af sine egne forudsætninger, og der findes ingen streng regel for, hvordan gæld skal deles i forbindelse med en skilsmisse. I sidste ende er det op til retten at afgøre, hvad der er retfærdigt og rimeligt i hver enkelt sag.
Børnebidrag
Hvis der er børn fra ægteskabet, kan den ene ægtefælle være forpligtet til at betale børnebidrag til den anden ægtefælle. Børnebidragets størrelse afhænger af den betalende ægtefælles indkomst og antallet af børn. Betalingerne foretages normalt hver måned og kan trækkes direkte fra den betalende ægtefælles løn. I nogle tilfælde kan børnebidrag udbetales direkte til den forælder, der har forældremyndigheden, i stedet for gennem staten. Ud over børnebidrag kan den forælder, der ikke har forældremyndigheden, også være forpligtet til at betale underholdsbidrag afhængigt af sin økonomiske situation.