1. Vælg vintergrønt efter den ret, familien skal spise

• Til råt tilbehør: Hvidkål, rødkål og gulerødder giver sprødhed. Fintsnittet kål er lettere at tygge og blande i en salat end grove stykker.
• Til suppe og gryderet: Knoldselleri, pastinak, gulerødder og porrer kan danne grøntsagsbasen. Porrer skylles mellem bladlagene, så jord ikke følger med i gryden.
• Til ovnretter: Rødbeder, gulerødder og pastinakker egner sig til bagning. Stykker af nogenlunde samme størrelse gør tilberedningen mere ensartet.
• Til en hurtig panderet: Grønkål uden grove ribber eller fintstrimlet hvidkål kan tilberedes sammen med eksempelvis bønner eller æg.

Januarens danske udvalg er især præget af kål, rodfrugter og porrer. Sæson er ikke det samme som nyhøstet: Flere grøntsager høstes tidligere og opbevares til vinteren. Oprindelseslandet på skiltet eller emballagen viser, om varen er dansk.

Hvis familiens medlemmer foretrækker forskellige konsistenser, kan en del af gulerødderne serveres rå, mens resten kommer i den varme ret. Dermed kan samme grøntsag passe til flere præferencer ved måltidet, uden at indkøbslisten bliver længere.

2. Afgør, om retten passer til tiden på hverdagen

En kort ingrediensliste giver ikke nødvendigvis en hurtig aftensmad. Skrælning, snitning og opvarmning af ovnen tæller også. På travle dage er grøntsagernes størrelse og tilberedningsmetoden ofte vigtigere end antallet af råvarer.

• Kort tid ved komfuret: Vælg fintsnittede grøntsager til en panderet. En stor portion kan kræve flere omgange, så grøntsagerne ikke blot damper i deres væske.
• Tid til ovnen, men få hænder fri: Vælg en bageplade med rodfrugter. Vend stykkerne undervejs, og kontrollér mørheden med en gaffel.
• Meget lidt tid til forberedelse: Frosne, udskårne grøntsager kan supplere vintergrønt. De sparer snittearbejde, men er ikke nødvendigvis dyrket i Danmark.

Kokken i familien kan sammenligne rettens samlede tid med tiden frem til spisning. Hvis ovnretten tager for længe, kan fintskåret kål på panden være et alternativ. Rodfrugter kan vaskes og skæres dagen før og opbevares tildækket i køleskab.

3. Køb en mængde, der passer til to konkrete måltider

Store grøntsager er praktiske, når resten allerede har en plads i madplanen. Et hvidkålshoved kan eksempelvis bruges råt til fiskefrikadeller og senere steges til en ret med nudler. Anden anvendelse giver en anden konsistens og smag.

Inden indkøbet kan familien kontrollere køleskabet og skrive grøntsagerne ind ved bestemte dage. Hvis kun en mindre del af en stor vare har et formål, er en mindre portion ofte mere brugbar end en lavere kilopris. Se også designerbolig.dk.

4. Lav et sidste tjek af kvalitet og rækkefølge

Ved indkøbet bør rodfrugter føles faste, og kålblade bør være uden slim og råd. Lidt jord eller en ujævn form siger ikke i sig selv noget dårligt om kvaliteten. Familien bør vælge varer med mug, råd, slim eller bløde, nedbrudte partier fra.

Det sidste praktiske tjek er hvad der skal bruges først. Bladgrønt og allerede udskårne grøntsager får de tidlige pladser i madplanen; hele, faste rodfrugter og kål kan ofte vente længere. Familien bør opbevare grøntsagerne køligt og følge emballagens anvisninger. En ret kan flyttes frem, hvis grøntsagerne bliver lidt slappe, men stadig er uden tegn på fordærv.