1. Vælg efter, om saltet skal opløses eller knase

Begge typer består hovedsageligt af natriumklorid. Forskellen i køkkenet ligger især i krystallernes størrelse og form. Når saltet er helt opløst, forsvinder flagesaltets særlige struktur, så den giver ingen sprødhed i den færdige ret.

• Gryderetter, supper og kogevand: Vælg fint salt. Det fordeler sig let og opløses hurtigt under omrøring.
• Dej og fars: Vælg som udgangspunkt fint salt, så saltet bliver jævnt fordelt uden store krystaller.
• Et afsluttende drys: Vælg flagesalt, hvis retten skal have synlige flager og lidt sprødhed. Knus eventuelt store flager mellem fingrene.

På en fugtig overflade opløses flagerne efterhånden. Skal de give et mærkbart knas, tilsættes de derfor lige før servering. Et lille drys på eksempelvis tomater eller et blødkogt æg giver tydeligere, lokale saltbidder frem for ensartet saltning.

2. Sammenlign gram, ikke skefulde

Fint salt pakker tættere i en ske end store, luftige flager. Derfor kan samme skefuld indeholde forskellige mængder salt. Forskellen varierer med flagerne, og hvor meget de er knust. En fast omregning mellem de to typer er derfor upræcis.

Ved bagning og andre opskrifter, hvor mængden har betydning, er samme vægt det sikre udgangspunkt ved et skift. I en gryderet kan kokken i stedet tilsætte lidt ad gangen, røre grundigt og smage, når saltet er opløst.

• Opskriften angiver gram: Vej saltet på en vægt, der kan måle den lille mængde tilstrækkeligt præcist. Behold gramangivelsen ved skift af salttype.
• Opskriften angiver teskeer: Undgå en direkte udskiftning med samme antal skeer. Start forsigtigt i retter, der kan smages til, og brug helst en opskrift med vægtangivelse til dej.

3. Tjek jod, før saltet bliver familiens standard

Betegnelser som flagesalt, havsalt og fint salt fortæller ikke i sig selv, om produktet indeholder tilsat jod. Jod bidrager til skjoldbruskkirtlens normale funktion. Hvis saltet skal være køkkenets faste hverdagssalt, er mærkningen om jod derfor relevant at kontrollere. Se efter ord som »jodberiget« eller »tilsat jod« på pakken, og kontrollér ingredienslisten frem for at slutte noget ud fra krystallernes udseende.

Skal hverdagssaltet bidrage med jod, vælges en variant med tilsat jod. Hvis fint salt og flagesalt begge er jodberigede, afgør jodtjekket ikke valget mellem dem; anvendelsen i retten er stadig afgørende. Familien bør ikke bruge mere salt for at få jod. Fisk, mejeriprodukter og æg kan også bidrage gennem kosten, så valget af salt er kun én del af familiens jodindtag.

4. Sammenlign pris og forbrug, og afslut med et smagstjek

Ved prissammenligning bør kiloprisen kontrolleres sammen med pakkens vægt. En lav stykpris er ikke nødvendigvis en lav pris for samme mængde salt. Skal saltet bruges dagligt i gryder og dej, er prisen pr. kilo relevant for det løbende forbrug. Skal flagesaltet kun bruges som et lille drys, kan en mindre pakke være tilstrækkelig, selv om kiloprisen er højere. Sammenlign derfor både mængden og beløbet ved kassen. Se også festerne.dk.

Flagesalt er ikke sundere alene på grund af formen; begge typer bidrager med natrium. Det afsluttende drys skal derfor regnes med i rettens samlede saltning. Inden servering smages en mundfuld med rettens forskellige dele, eksempelvis både kartoffel og sauce, uden ekstra drys. Er den allerede passende salt, kan flagesaltet undværes. Ønskes stadig knas, bør grundsaltningen næste gang være lidt lavere, så drysset ikke gør retten for salt.