Hvad er berettermodellen egentlig for en model, og hvordan kan du bruge den i praksis? I denne artikel finder du en komplet guide til, hvad berettermodellen er for noget. Du kan finde svar på:
- Hvad er berettermodellen
- Anslag og præsentation
- Uddybning
- Point of ny return
- Konfliktoptrapning og klimaks
- Udtoning
Under hvert punkt vil du få et eksempel på, hvordan du benytter dig af berettermodellen i praksis. Så er du godt klædt på til at bruge berettermodellen i undervisningen.
Hvad er berettermodellen?
Berettermodellen er en typisk model, der han illustrerer handlingens opbygning i f.eks. en film eller en novelle. I næsten alle fortællinger, hvad end det er på film, i radioen eller som skønlitteratur, så vil der være en konflikt. Dertil følger en række forskellige faser, der skaber en optrapning til konflikten, og til sidst vil det hele munde ud i en afslutning.
Berettermodellen kan være et godt redskab til at vurdere, hvor vi finder handlingens konflikt, og hvad der er med til at kickstarte denne. Derfor anvender mange forfattere at gøre brug af berettermodellen til at opbygge en handling, der ikke kun rummer en konflikt, men også de optrappende faser, der øger spændingsniveauet.
Der er i alt syv faser i berettermodellen. Du finder følgende:
- Anslag
- Præsentation
- Uddybning
- Point of no return
- Konfliktoptrapning
- Klimaks
- Udtoning
Vi vil i det næste uddybe berettermodellens forskellige faser. Nogle af dem får et afsnit sammen, mens andre får et for dem selv. Berettermodellen bevæger sig ud af en x-akse, der selvfølgelig beskriver handlingen. Men den bevæger sig også opad en y-akse, der fortæller noget om handlingens spændingsniveau. Jo højere kurven er, desto mere spidser det til i handlingens spændingsniveau.
Anslag og præsentation
De to første elementer i berettermodellen er anslaget og præsentationen. Anslaget udgør historiens begyndelse, og her bliver konflikten delvist præsenteret. Måske det kan være svært at gennemskue, hvad konflikten præcist går på. Men ikke desto mindre, så er det her, at handlingen skal fange tilskueren. Det kan f.eks. være ved at have en spændende scene, der fortæller noget om hovedpersonens arbejde. Det kan også være en panorering af kameraet, hvor virkemidlerne bliver spændingsskabende.
Præsentationen er berettermodellens anden fase. Her præsenteres de vigtige personer i handlingen og den lokation, som det hele udspiller sig på. Vi får informationer om personerne, så vi kan lære dem at kende. Denne del af berettermodellen er det, som du ofte vil omsætte til en personkarakteristik i f.eks. en bog.
Uddybning
Tredje fase i berettermodellen er uddybningen. Her kommer vi tættere det hele. Berettermodellen viser, at vi både kommer tættere på personerne, men også på konflikten. som tilskuer får man mere og mere fornemmelsen af, hvad det er, der er på spil. Man får også de forskellige motiver for handlinger og for den givne konflikt. Det kan f.eks. være, hvis man hører hovedpersonen snakke om noget bestemt, eller at man ser ham afsløre noget banebrydende.
Point of no return
Den fjerde fase i berettermodellen er point of no return, der er en særdeles vigtig fase. Langt de fleste film og bøger vil have denne fase fra berettermodellen som meget tydelig i deres handling. Her handler det om, at der ikke er nogen vej tilbage, og den kommende konflikt er ikke til at undgå. Det kan være, at hovedpersonen nu har afsløret skurken, og de vil nu have fat i ham. Denne fase er en milepæl i berettermodellen, og herfra stiger spændingsniveauet markant.
Konfliktoptrapning og klimaks
Her har vi de to mest spændingsprægede faser i berettermodellen. Konfliktoptrapningen er den femte fase i berettermodellen, og her forstærkes konflikten markant. Spændingsniveauet stiger, og det peger i retning af en afgørelse, hvor der findes en vinder og en taber. Det kan f.eks. være hovedpersonens flugt fra den skurk, der prøver at få fat på ham. Det kan også være deres møde med hinanden lige inden, de begynder at kæmpe for en sejr.
Klimaks er den sjette fase i berettermodellen og er der, hvor spændingsniveauet er på sit højeste. Det er her, hvor konflikten udspilles, men også bliver løst i sidste ende. Det kan være her, hvor hovedpersonen får besejret skurken, og derved bliver vinder af slaget.
Udtoning
Udtoningen er den sidste fase i berettermodellen. Her får tilskueren et indblik i, hvad der sker efter spændingen er blevet udløst. Denne fase i berettermodellen kan være med til at samle alle de små dele, som måske gik tabt under konflikten. Det kan være, at vi ser hovedpersonen blive genforenet med sin familie eller få et bedre job end før.
Berettermodellen rummer andre syv faser, og ofte kan du finde alle syv. Nogle gange overlapper de, og derved flyder sammen. Men lige meget hvad, så kan du anvende berettermodellen på næsten alle fiktive handlingsforløb.
